"Ja, bare jeg kan se OL hver dag, så er jeg med på det", sagde dubberen Jens Werner.
Klippeassistenten Ulla spurgte ham "Vil du køre med mig nu?"
Klippeassistenten Ulla havde netop konstateret at hendes redigeringsmaskine var kaput, så mens hun ventede på en ny, kunne hun lige så godt tage hjem til sin klan. "Du kan også komme med ind og spise. Jeg har tre møre bøffer af mørbraden, og de skal spises rub og stub". "Jo tak", sagde dubberen Jens. Hvis du så kan tage min PC med. Hm, ja, selvfølgelig!
På vejen hjem så Ulla et æsel, der var bundet til et træ med et reb. Godt, det ikke var en tyr, sagde Ulla. Tyre giver mig sådan en ufred!
Ulla havde dagen forinden betroet til Jens, at hendes mand Hermans sæds kvalitet var ringe. Så på trods af, at de sås ret ofte i sengen, ville der nok ikke blive noget spædbarn at dikke i det lille hjem.
Ulla og Herman havde derfor besluttet at adoptere et af Manilas slums børn. Herman var noget nede over det; det var hårdt for egoet, at de måtte ty til at adoptere. For ej at blive mere ør i hovedet, var han begyndt at interessere sig for zen. Det var lidt ærgerligt for Ulla. Hun interesserede sig mere for Jesus. Hun syntes det var hårdt at tænke på, at den romerske centurion havde sagt til soldaterne "Nagl ham til korset gennem hænder og fødder!"
Ullas hjem var fuldt af nips, som var hjembragt fra deres rejse til Algarve. Derfra havde hun også en lerkrukke, og hun beklagede sig ustandselig over det lers kvalitet, som krukken var lavet af. På den fremtrædende plads på sybordet havde hun en agat, som Herman havde givet hende. Der var den finte ved stenen, at Herman selv havde været nede i minen og hakke den ud. Ved den lejlighed havde han fået et grimt sår, fordi værkføreren sagde til en af arbejderne "niv ham lige i armen". Herman kom ud i entreen, da han hørte nøglen i låsen. "Dav Jens" sagde han.
Som tilbehør til bøffen havde Ulla stillet soja og HP Sauce på bordet. Drikkevarerne var øl og postevand. For Jens var det som at være hjemme. Så snart han havde sunket den sidste bid, sagde Jens "Tak for mad. Jeg må hjem nu og se OL". "Ak ja, men velbekomme. Så må du komme på ny en anden gang" sagde Herman. "Jeg finder selv vej ud" sagde Jens. "Jeg skal også hjem og sætte min iPhone i dok, den er ved at miste strøm". "Gyd nu lidt olie på vandene" sagde Jens i fortrolighed til Ulla, hentydende til adoptionen. Ulla undveg kommentaren, og fortalte i stedet, at hun havde læst eventyret om Tornerose, som stak sig på en ten og sov i tusind år, og så kom den gode fe og vækkede hende". Bogen var udgivet af Bonniers AB i Stockholm! Der er også en sang til den, den går i FA-dur". Jens sagde "Bær venligst over med mig, men jeg må gå nu". Og væk var han.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar