Rejen fik selskab af kål og yams på tallerkenen

Rejen fik selskab af kål og yams på tallerkenen. Kålen havde hans mor haft til at gro i haven. Han læste til eksamen på jura, mens han spiste og så OBS på fjernsynet. Han følte, hjernen var som en si, men netop den ret havde han hørt skulle være god for hukommelsen. Hans far Dan havde sagt: "Du er et fæ, hvis du tror på det. Et fæ eller ligefrem en dåre!" Han tænkte, at det alligevel ville være på et hængende hår, hvis han bestod. Der var ikke meget tid til tant og fjas.

Han skulle giftes om to måneder med en gæv jyde, der hed Ingrid. Han håbede, hendes slørs overdådighed ikke ville overdøve hans hvide smoking med guldknapper. De havde lært hinanden at kende, da de stødte sammen i en smal gyde i Ribe sidste sommer. Det havde givet et gib i ham - de kunne begge berette om kærlighed ved første blik! Der var ingen nid imellem dem, ingenting de skulle have hævnet, slet ikke! Han havde flere obligationer, som han ville opsige til pari, så brylluppet ikke skulle ende i kaos. Oh, at de nu snart skulle være to, de to sammen!

Der var en plet på dugen. Den kom måske fra dejen, han havde æltet før frokosten. Han måtte tilbage til studierne. "Denne kalk er den nye pagt ved mit blod". Dosen af vinen, som præsten havde hældt i bægeret var som den skulle være. Tak Jesus, at du tilgiver mig mine synder. Nå, videre. Han kunne ikke have det ry på sig, at han ikke bestod eksamen. Hanen galede inde hos naboen. Ingrid havde opmuntret ham: "Øv dig også i, hvad du skal sige, når du hilser på censor, og se ham ind i øjnene". De havde sammen skrevet en lille sang, der skulle afsynges ved hans eksamensgilde. Den stod i RE-dur. Der kom en em fra termoen, da han hældte endnu en kop te op. Han ville invitere en ti-femten stykker til gildet. Det skulle holdes på Heines Vinstue, som havde en buet dør. "Hm Frans, nu må du komme videre", sagde han til sig selv. I går eftermiddags havde han hjulpet sin far med at ordne vinduerne. "Fug nu grundigt i alle sprækker" havde far Dan sagt.

"Nå Frans, der kommer altså ingen fe og hjælper dig videre" kunne han høre Ingrid sige. Han lukkede sin schweizerkniv efter han havde følt på dens od. Det mindede ham om, at han skulle ind på hjemmesiden for det lille hotel i Mels i Schweiz, hvor de skulle bo på bryllupsrejsen. Nu var OBS slut, maden spist, tankerne tænkt, men han var ikke kommet en cm længere i bogen. Øv, hvorfor havde han så svært ved at koncentrere sig? Tankerne stod i kø og ventede bare på at distrahere ham. Han var nervøs for at Ingrid skulle ende med at blive hans ex, for hun var meget alvorlig, når hun snakkede med ham om kandidateksamen. "Du har stiftet fred med din distraktion; der er for meget ro over dig". Hvor mange cg mon kniven vejer? Nej, yt med uvedkommende tanker!! Han lagde al kraft i at holde øjne og tanker i bogen. Måske skulle sangen hellere stå i FA-dur? På hans fars LP-plade med Ten Years var der sådan en god melodi i FA-dur. "Nu skal den kø afbrydes!"

Jeg kunne sidde i mit lukaf og falde i dybe tanker

Jeg kunne sidde i mit lukaf og falde i dybe tanker, efter at jeg havde gået runden og sikret mig, at lasten lå som den skulle, mens vi sejlede udad via Suez.

Jeg var faldet hen i en døs, mens jeg tænkte på den gamle søfarts-etat og på sømandsbossen, dengang det ikke var yt, men meget in at være kommunist. Pludselig blev jeg opmærksom på min tarms krav.

Jeg havde én eneste ven, som jeg kunne betro mine inderste tanker. Han havde forståelse for, hvad der bydes en sømand. Efter et natskift, hvor ingen af os havde sagt et kvæk, kunne vi rave ned i vores lukaf og give hinanden et knus, inden vi i kor sagde "godnat", omend det var morgen. Det styrkede ihvertfald mit skøre ego. Vi vekslede ikke mange ord, men engang sagde jeg "Tal til mig". "Gu vil jeg ej. Driver du gæk med mig?", sagde han. "Åh, brug dog ikke sådan en ed" var mit svar. Jeg forstod ikke et hak, så jeg lagde ham på is og havde ikke lyst til at se det fæs ansigt mere den dag.

Kokken, som var en kvinde, havde sin datter Irma med ombord, fordi hendes ex ikke kunne tage sig af hende. Det lille nor havde den smukkeste boa, som hun var meget øm over. Hendes fans, kaptajnen og andenstyrmanden jog hende ofte ud på dækket for at lege. Så hinkedes der, hvis havet var stille, mens man hørte skibshunden Luf gø. Luf havde sit bo i redningsbåd 1. Da vi nåede til Gibraltar var der så smukt et vy. Det var den sommer, vi så OL i kabyssen. Da Danmark vandt guld i 110 m hæk, hørte jeg et råb så højt fra os sømænd, mens kokkekvinden hældte en dl fløde i sovsen. Vi fik ål til middag den dag.

Styrmandseleven ville egentlig mere end sømandslivet. Når han ikke var på vagt, sad han og skrev på sit CV. Der var han i sit es. Jeg sagde engang til ham "Beting dig en løn på mindst 30.000". Han drømte om en fremtid i PR-branchen.

Lille Irma gik i skole over radioen. Hendes lærer, Bøje havde flere sejlende elever, og han gav dem sommetider nogle underlige opgaver. Irma sagde engang til mig "Bøje vil have jeg skal skrive et essay hvor ordene "pomps" og "ab" indgår. Det er da umuligt!" "Ja" sagde jeg. "Skal vi ikke sammen skrive en lex Bøje, hvor § 1 lyder "Bøje må ikke stille underlige eller umulige opgaver"?" Det blev vi enige om at gøre næste dag.