Vennen Carl kørte rundt i en gammel dyt. Egentlig var han rap på fingrene, men han fik engang et gok i hovedet, og så var det slut med at være så snar. Han drak ofte en flok øl sammen med Carl og de andre på øen. Sommetider fik de en is. Han gemte omhyggeligt sin bon i en bog. Carl og han havde en hemmelig drøm om at gå igennem fine døre og ende i en stor sal hos greven, på hvis bil der stod CD.
Ofte tog han hen og spillede på øens spillemaskine, som stod i et hus ved øens dam. Han gemte hver eneste jeton, og kneb en tåre, når han tabte, på trods af at han i grunden var sej. Ved sådan en lejlighed kæderøg han og smed hvert skod på gulvet. Spillemaskinens ejer blev sur over de mange skodder, og kunne finde på at tæve ham for det. Så kunne han ryge i gulvet med et ”fut”, og for at få liv i ham igen, smed spillemaskineejeren adskillige cl vand i hovedet på ham. De endte med at drikke dus. Mens børnene legede tik udenfor, satte spillemaskineejeren sin eneste ep på rejsegrammofonen. Den hed ”Ars Nova” og var indspillet på pladeselskabet Hofvudstaden AB, og de drømte sig væk til grevens slot. Bagefter sagde han ”Jeg har et godt tip til dig: Køb nogle flere plader af den slags”!
Han havde en leg med at substantivere. Fx kunne han sige ”Min fifl er at lave mad”. Carl syntes, det var lamt at misbruge ordene på den måde. Der var de på hver sin pol. En dag mens de sad der, sagde han ”Oh, du spillemaskineejer, kan du sige mig hvad Re betyder. Jeg fik en mail, hvor der stod ”Re: Vedr. huslejen”. ”Det betyder reply”! Øjeblikkelig opstod der en god kemi mellem dem.
