Idas gode ven Sigvald har en varan. Sigvald er en knøs på 13 år. Han havde gjort et kup, da han købte varanen i en by tæt på Ida. Sigvald og hans far var bilet derover for at købe dyret. Varanen har den uvane at tage en tår ene og alene fordi den vil sprøjte med vand. Det er Ida ikke fan af, når hun kommer over til te. Den er i stand til at sprøjte en dl vand ud i stuen.
18. juni, det er i den sidste uge før sommerferien. Ida har været til årsprøve i det fag, hun bedst kan lide, engelsk nemlig. Det var gået fint, men hun har trods det svært ved at glemme den dumme fejl, hun lavede i dansk diktat: hun skrev "bold" uden d: "bol". Da hun kommer hjem, sætter hun sig på en stol på værelset med en jade, hun engang har fået. Hun måler den til at være 3 cm lang og 1 cm i diameter. Hun mangler bare at strikke et lille CV sammen, så hun kan få det sommerferiejob, hun ønsker sig.
Men hun skal også på ferie. Ud at sejle i kano i Sverige med familien. Sidste år var der meget duv i kanoen den første dag, og Ida var lige ved at miste sin rygsæk, da hendes kanos ræling kom meget tæt på vandet. Det gav et ryk i kanoen. Men trods dette ryks påvirkning af Idas krop, kunne hun lige nå at tage rygsækken op inden den forsvandt. Et andet år havde der været en læk i fars kano, så han fik en våd hose (et af fars gammeldags ord). Ida tror ikke det skal gå dem ilde i år. Hun har tænkt på, om hun skulle satse på at komme med til OL i kajak om fire år, selv om det ville blive et stort as og mas at blive dygtig nok.
Ida glæder sig til, at de skal have svenska kjöttbullar på pensionatet i Småland. Den rets indvirkning på Idas velbefindende gør, at hun alvorligt overvejer, om hun skal flytte til Sverige, når hun bliver voksen. Men hun er holdt op med at nævne det, for mor synes, det skaber kiv i familien, når hun begynder at lufte den slags ideer. I stedet tænker Ida på sin kæreste fra sidste år, som hun kalder sin ex. Han var så sød, og hun savner ham.
Inden de skal af sted på ferie, skal Ida lige om ad Sigvald. Han står i læ af cykelskuret og går hende i møde med ordene "Kommer du her i den gode sags tjeneste og med troens, håbets og kærlighedens vovemod?" Ida ler ad ham, ør i hovedet af hans højstemte ord. "Næ, tøv du hellere lidt! Vil du ikke lige fortælle mig, hvad aren er?" "Ja, det er det areal, en hest harver på en time," svarer Sigvald kækt. "Nej nu skal du høre Sigvald! Jeg har lært pipfugl at synge DO RE MI. Ret dygtigt, ikke?!" Sigvald svarer ikke. Ida kan ikke dy sig for at spørge, om Sigvalds varan kan synge? "Nej, selvfølgelig ikke!" svarer Sigvald. "Nåmen, om en time kører vi til Småland". "God tur!"
