Rejen fik selskab af kål og yams på tallerkenen

Rejen fik selskab af kål og yams på tallerkenen. Kålen havde hans mor haft til at gro i haven. Han læste til eksamen på jura, mens han spiste og så OBS på fjernsynet. Han følte, hjernen var som en si, men netop den ret havde han hørt skulle være god for hukommelsen. Hans far Dan havde sagt: "Du er et fæ, hvis du tror på det. Et fæ eller ligefrem en dåre!" Han tænkte, at det alligevel ville være på et hængende hår, hvis han bestod. Der var ikke meget tid til tant og fjas.

Han skulle giftes om to måneder med en gæv jyde, der hed Ingrid. Han håbede, hendes slørs overdådighed ikke ville overdøve hans hvide smoking med guldknapper. De havde lært hinanden at kende, da de stødte sammen i en smal gyde i Ribe sidste sommer. Det havde givet et gib i ham - de kunne begge berette om kærlighed ved første blik! Der var ingen nid imellem dem, ingenting de skulle have hævnet, slet ikke! Han havde flere obligationer, som han ville opsige til pari, så brylluppet ikke skulle ende i kaos. Oh, at de nu snart skulle være to, de to sammen!

Der var en plet på dugen. Den kom måske fra dejen, han havde æltet før frokosten. Han måtte tilbage til studierne. "Denne kalk er den nye pagt ved mit blod". Dosen af vinen, som præsten havde hældt i bægeret var som den skulle være. Tak Jesus, at du tilgiver mig mine synder. Nå, videre. Han kunne ikke have det ry på sig, at han ikke bestod eksamen. Hanen galede inde hos naboen. Ingrid havde opmuntret ham: "Øv dig også i, hvad du skal sige, når du hilser på censor, og se ham ind i øjnene". De havde sammen skrevet en lille sang, der skulle afsynges ved hans eksamensgilde. Den stod i RE-dur. Der kom en em fra termoen, da han hældte endnu en kop te op. Han ville invitere en ti-femten stykker til gildet. Det skulle holdes på Heines Vinstue, som havde en buet dør. "Hm Frans, nu må du komme videre", sagde han til sig selv. I går eftermiddags havde han hjulpet sin far med at ordne vinduerne. "Fug nu grundigt i alle sprækker" havde far Dan sagt.

"Nå Frans, der kommer altså ingen fe og hjælper dig videre" kunne han høre Ingrid sige. Han lukkede sin schweizerkniv efter han havde følt på dens od. Det mindede ham om, at han skulle ind på hjemmesiden for det lille hotel i Mels i Schweiz, hvor de skulle bo på bryllupsrejsen. Nu var OBS slut, maden spist, tankerne tænkt, men han var ikke kommet en cm længere i bogen. Øv, hvorfor havde han så svært ved at koncentrere sig? Tankerne stod i kø og ventede bare på at distrahere ham. Han var nervøs for at Ingrid skulle ende med at blive hans ex, for hun var meget alvorlig, når hun snakkede med ham om kandidateksamen. "Du har stiftet fred med din distraktion; der er for meget ro over dig". Hvor mange cg mon kniven vejer? Nej, yt med uvedkommende tanker!! Han lagde al kraft i at holde øjne og tanker i bogen. Måske skulle sangen hellere stå i FA-dur? På hans fars LP-plade med Ten Years var der sådan en god melodi i FA-dur. "Nu skal den kø afbrydes!"

Jeg kunne sidde i mit lukaf og falde i dybe tanker

Jeg kunne sidde i mit lukaf og falde i dybe tanker, efter at jeg havde gået runden og sikret mig, at lasten lå som den skulle, mens vi sejlede udad via Suez.

Jeg var faldet hen i en døs, mens jeg tænkte på den gamle søfarts-etat og på sømandsbossen, dengang det ikke var yt, men meget in at være kommunist. Pludselig blev jeg opmærksom på min tarms krav.

Jeg havde én eneste ven, som jeg kunne betro mine inderste tanker. Han havde forståelse for, hvad der bydes en sømand. Efter et natskift, hvor ingen af os havde sagt et kvæk, kunne vi rave ned i vores lukaf og give hinanden et knus, inden vi i kor sagde "godnat", omend det var morgen. Det styrkede ihvertfald mit skøre ego. Vi vekslede ikke mange ord, men engang sagde jeg "Tal til mig". "Gu vil jeg ej. Driver du gæk med mig?", sagde han. "Åh, brug dog ikke sådan en ed" var mit svar. Jeg forstod ikke et hak, så jeg lagde ham på is og havde ikke lyst til at se det fæs ansigt mere den dag.

Kokken, som var en kvinde, havde sin datter Irma med ombord, fordi hendes ex ikke kunne tage sig af hende. Det lille nor havde den smukkeste boa, som hun var meget øm over. Hendes fans, kaptajnen og andenstyrmanden jog hende ofte ud på dækket for at lege. Så hinkedes der, hvis havet var stille, mens man hørte skibshunden Luf gø. Luf havde sit bo i redningsbåd 1. Da vi nåede til Gibraltar var der så smukt et vy. Det var den sommer, vi så OL i kabyssen. Da Danmark vandt guld i 110 m hæk, hørte jeg et råb så højt fra os sømænd, mens kokkekvinden hældte en dl fløde i sovsen. Vi fik ål til middag den dag.

Styrmandseleven ville egentlig mere end sømandslivet. Når han ikke var på vagt, sad han og skrev på sit CV. Der var han i sit es. Jeg sagde engang til ham "Beting dig en løn på mindst 30.000". Han drømte om en fremtid i PR-branchen.

Lille Irma gik i skole over radioen. Hendes lærer, Bøje havde flere sejlende elever, og han gav dem sommetider nogle underlige opgaver. Irma sagde engang til mig "Bøje vil have jeg skal skrive et essay hvor ordene "pomps" og "ab" indgår. Det er da umuligt!" "Ja" sagde jeg. "Skal vi ikke sammen skrive en lex Bøje, hvor § 1 lyder "Bøje må ikke stille underlige eller umulige opgaver"?" Det blev vi enige om at gøre næste dag.

Det er til at få fnat af!

Det er til at få fnat af!
Hvad er der da?
Nej, ikke noget!
Hold nu trit med mig, ellers bliver vi bare én stor flok.
Puha, jeg koger af varme.
Ja, der står en em omkring dig.
Se den silo dér, efter den kommer en ny vej.
Du gør mig helt paf. Vi skal bare gå ni kilometer mere, så nu gælder det vel om ikke at kludre i det.
Når det er sket, kan vi sætte os bag nogle HK.
Hva' det?
Hestekræfter!
Se en olm tyr der, det er synd den er tøjret. Men hellere det end at den var i bur.
Nej se, er de ikke lidt sære her? De høster kornet med le, og så binder de neg af det.
Åh, det er nu dig, der er til nar. Mæl ikke et ord mere af den slags, ellers er du yt!
Kend dig selv!
SÅDAN NOGET TIS!
Er det da synd for dig?
"Mads Doss han war en kon koltringsknæjt"
Ja, syng du  endelig af dit næbs fulde kraft.
Hvornår døde egentlig den sidste zar?
Han blev henrettet af bolsjevikkerne i 1918!

Kommer du ikke lige med op?
Lad mig først tø nogle boller op.
Kender du Lex & klatten?
Ja, var det ikke ham, der var gast på Mortens båd sidste år?
Nej, det er fordi, der er en CD med dem her. Hella Joof er med.
Det var dengang vi la' nede i Biscayen.
Citat: Skæg!
Snotaber!
Da det begyndte at ose, jog han dem ud af køkkenet!
Så kunne de ikke stå under æ mistelten...
Bob bob bob...
Tag lige et kronet om dit hår!
Et kronet?
Ja, sådan et som kokkepigen på kroen har.
Hun kommer tit sar i maden - det er en krydderurt, som hun har i et bæger af tin.
Avra, hvor du kan!

Se tæven dernede bag den gamle eg. Hun fik syv hvalpe i går!
Ja, heroppefra har man et godt vy og kan lægge øre til mange ting.
Sidst jeg så ned på Ulrik og Josefine, tav de straks.
Ved du, jeg var dis med dem i 25 år?
Ja, men vi er dus.
Kør du bare hjem. Vi er færdige for i dag.

Så kan der ikke koges mere suppe på det pølseskind.
Historie: du er slut nu.
Eb ud!
NU.

Absintens tåger havde lagt sig over hans bevidsthed

Absintens tåger havde lagt sig over hans bevidsthed. Den karakteristiske lakridssmag i den gule alkoholsubstans stod ham stærkt i næsen, da han drak den sidste slat. Der var tis i hans tøj og på hans vens buks. Eller skulle man sige uven? Buksens fine læg var ødelagt, og når han aldrig vaskede tøjet, ville der gå møl i det. Så måtte hans mor sætte en lap på.
Han var blevet virkelig tynd på det sidste, og han havde en zebra og en so i et bur som mor sørgede for altid var låset. Soen sagde øf, og zebraen gumlede på sin mad. Han tænkte på at købe en ko eller ti. Hvis han blev ved på den måde, ville han snart have arken fuld af dyr. Han var glad for at ingen af dem gik på rov.
Hans lillebror lavede lektier, og spurgte, om det hed sar eller zar. Han var vag i sit svar, og følte sig som et fæ. Han hældte mere alkohol i sin kop, og fragtede sig selv over på sofaen. Lillebroren spurgte igen, om den kemiske betegnelse for cadmium var cad. Han kom ikke i tanker om svaret. Nu lød spørgsmålet "Hvad er ems"? - her vidste han svaret: "European Monetary Service". "Hvilken tone er Mi?" "Hvad rager det mig, jeg kan ikke synge".
Der er for meget hor i det blad. Men det er det eneste han kan nå at læse, selv om han ikke må. Forleden var han henne ved Bossle Hell Drivers Monster Truck Show, som foregik inde midt på motocrossbanen. De havde sat et stort hegn rundt om, sammen med deres lastbiler og campingvogne, så man ikke kunne snyde sig til at se showet. Det gav også godt læ for blæsten. Alligevel var der mange, som troede der måtte glanes, hvis bare de tog deres wienerstige med. "Hver bil vejer mere end et ton", mente Mads Gustav, naboens 5-årige uden snotnæse i dagens anledning. "Hep lidt mere, så de kan se du er fan". Så kan det være, de lukker dig ind. Ah, den lugt af benzin og diesel er så god! Wroom wroom. Børge Bent kom på sin Kawasaki med tun. Sanne Olivia syntes han skulle have haft en Puck, så hun havde malet Puk på hans knallert. Børge Bent var selv lidt poetisk, så han havde sat de spændende ord Døj og Nids på benzintanken. Forfatteren skriver sig ind i historien: "Eb nu ud"!

"Kom nu ud lille pipfugl"

"Kom nu ud lille pipfugl". Pipfuglen, en kanariefugl, er normalt meget nem. Lille Ida skal rense ud i fuglens bos gulv og lægge frisk hø i bunden. Hun lægger også lidt mos derind; fuglen elsker at have noget blødt at ligge i.

Idas gode ven Sigvald har en varan. Sigvald er en knøs på 13 år. Han havde gjort et kup, da han købte varanen i en by tæt på Ida. Sigvald og hans far var bilet derover for at købe dyret. Varanen har den uvane at tage en tår ene og alene fordi den vil sprøjte med vand. Det er Ida ikke fan af, når hun kommer over til te. Den er i stand til at sprøjte en dl vand ud i stuen.

18. juni, det er i den sidste uge før sommerferien. Ida har været til årsprøve i det fag, hun bedst kan lide, engelsk nemlig. Det var gået fint, men hun har trods det svært ved at glemme den dumme fejl, hun lavede i dansk diktat: hun skrev "bold" uden d: "bol". Da hun kommer hjem, sætter hun sig på en stol på værelset med en jade, hun engang har fået. Hun måler den til at være 3 cm lang og 1 cm i diameter. Hun mangler bare at strikke et lille CV sammen, så hun kan få det sommerferiejob, hun ønsker sig.

Men hun skal også på ferie. Ud at sejle i kano i Sverige med familien. Sidste år var der meget duv i kanoen den første dag, og Ida var lige ved at miste sin rygsæk, da hendes kanos ræling kom meget tæt på vandet. Det gav et ryk i kanoen. Men trods dette ryks påvirkning af Idas krop, kunne hun lige nå at tage rygsækken op inden den forsvandt. Et andet år havde der været en læk i fars kano, så han fik en våd hose (et af fars gammeldags ord). Ida tror ikke det skal gå dem ilde i år. Hun har tænkt på, om hun skulle satse på at komme med til OL i kajak om fire år, selv om det ville blive et stort as og mas at blive dygtig nok.

Ida glæder sig til, at de skal have svenska kjöttbullar på pensionatet i Småland. Den rets indvirkning på Idas velbefindende gør, at hun alvorligt overvejer, om hun skal flytte til Sverige, når hun bliver voksen. Men hun er holdt op med at nævne det, for mor synes, det skaber kiv i familien, når hun begynder at lufte den slags ideer. I stedet tænker Ida på sin kæreste fra sidste år, som hun kalder sin ex. Han var så sød, og hun savner ham.

Inden de skal af sted på ferie, skal Ida lige om ad Sigvald. Han står i læ af cykelskuret og går hende i møde med ordene "Kommer du her i den gode sags tjeneste og med troens, håbets og kærlighedens vovemod?" Ida ler ad ham, ør i hovedet af hans højstemte ord. "Næ, tøv du hellere lidt! Vil du ikke lige fortælle mig, hvad aren er?" "Ja, det er det areal, en hest harver på en time," svarer Sigvald kækt. "Nej nu skal du høre Sigvald! Jeg har lært pipfugl at synge DO RE MI. Ret dygtigt, ikke?!" Sigvald svarer ikke. Ida kan ikke dy sig for at spørge, om Sigvalds varan kan synge? "Nej, selvfølgelig ikke!" svarer Sigvald. "Nåmen, om en time kører vi til Småland". "God tur!"

Han havde mest lyst til at smide sig i løvet

Han havde mest lyst til at smide sig i løvet, når han havde været ude med aviser. Han var øbo, kom fra ringe kår og havde en eneste ven, omend han ofte gik sine egne veje. Han drømte om at få sig et rigtigt job, og havde sit CV liggende i skuffen. ”Men ikke skal en kvinde få mig i sit garn”, sagde han med eftertryk.

Vennen Carl kørte rundt i en gammel dyt. Egentlig var han rap på fingrene, men han fik engang et gok i hovedet, og så var det slut med at være så snar. Han drak ofte en flok øl sammen med Carl og de andre på øen. Sommetider fik de en is. Han gemte omhyggeligt sin bon i en bog. Carl og han havde en hemmelig drøm om at gå igennem fine døre og ende i en stor sal hos greven, på hvis bil der stod CD.

Ofte tog han hen og spillede på øens spillemaskine, som stod i et hus ved øens dam. Han gemte hver eneste jeton, og kneb en tåre, når han tabte, på trods af at han i grunden var sej. Ved sådan en lejlighed kæderøg han og smed hvert skod på gulvet. Spillemaskinens ejer blev sur over de mange skodder, og kunne finde på at tæve ham for det. Så kunne han ryge i gulvet med et ”fut”, og for at få liv i ham igen, smed spillemaskineejeren adskillige cl vand i hovedet på ham. De endte med at drikke dus. Mens børnene legede tik udenfor, satte spillemaskineejeren sin eneste ep på rejsegrammofonen. Den hed ”Ars Nova” og var indspillet på pladeselskabet Hofvudstaden AB, og de drømte sig væk til grevens slot. Bagefter sagde han ”Jeg har et godt tip til dig: Køb nogle flere plader af den slags”!

Han havde en leg med at substantivere. Fx kunne han sige ”Min fifl er at lave mad”. Carl syntes, det var lamt at misbruge ordene på den måde. Der var de på hver sin pol. En dag mens de sad der, sagde han ”Oh, du spillemaskineejer, kan du sige mig hvad Re betyder. Jeg fik en mail, hvor der stod ”Re: Vedr. huslejen”. ”Det betyder reply”! Øjeblikkelig opstod der en god kemi mellem dem.

Han betragtede sin ret stege færdig

Han betragtede sin ret stege færdig. Han var hjemme hos Fie. Han kom i taxa, for han havde været så letsindig at sige til sneen ”Fyg nu lidt mere, vis mig hvad du kan”. Det er ingen leg at tale til sneen på den måde. Så kan man ikke se en hånd for sig! Hvorom alt er, så havde han det rette grej: paletspade, piskeris, grydeske. Det var ikke en ret man blev fed af. Der var kød fra en ko (2 % fedt).

Han bad Fie: Hak lige noget persille for mig, en god håndfuld! Vil du ikke også finde den urt, du snakkede om?

Fie var en køn dame. Hun var født i Bofors len (eller län, som svenskerne siger), så hendes tale havde en charmerende svensk undertone. Hun var meget optaget af dada og så holdt hun bier. 

Han havde engang været ansat på Londons børs. Der løb snot ud af næsen på ham, når han de kolde, våde vinterdage skulle gå og feje fortovet og vaske børsens vinduer. Det var også dengang han var lige ved at få sæde i Parliament, som opsynsmand. 

Deres venskab havde gennemgået mange faser. En overgang sagde han tit: Hold nu kaje, når Fie snakkede om en emu hun engang havde set i zoo eller om de taver af hamp, man brugte i produktionen af rebene, som hun med hiv og sving bandt på sin trailer. Hun havde klaret sig ved at svare: Kurt, hæv dig nu op over den måde at tale på. Det kunne tage en halv krig, før han fandt ud af at byde hende mere at spise, når de var hjemme hos ham. Den slags nøl var Fie i hvert fald ikke fan af, og det var hun ikke sen til at fortælle ham. Når hun talte sådan til ham, var han ikke så kry. 

Kurt var bange for at han havde TB. Var det blod, han hostede op? Han turde ikke se på det. Derfor blev han aldrig sikker. Han følte af og til, at livet var temmelig tomt, på trods af sit bos mange nipsgenstande og malerier. Han sad ofte ved sin pc og skrev om pi og cm og nul, og også det blev tomt i længden. 

Kurt og Fie havde begge mareridt om den knuts metalstykker og knuder, som de havde set en ven blive pisket med i Rusland for nogle år siden. Når det skete, var der ikke andet for dem at gøre end at ile hen til den elm, som de legede under, da de var børn for længe siden. Så sad de og holdt hinanden i hånden og sagde på skift: Dån nu ikke, jeg taler til dig frygt – eb ud nu! I den situation var det, som om de var på samme pol.