Jeg kunne sidde i mit lukaf og falde i dybe tanker

Jeg kunne sidde i mit lukaf og falde i dybe tanker, efter at jeg havde gået runden og sikret mig, at lasten lå som den skulle, mens vi sejlede udad via Suez.

Jeg var faldet hen i en døs, mens jeg tænkte på den gamle søfarts-etat og på sømandsbossen, dengang det ikke var yt, men meget in at være kommunist. Pludselig blev jeg opmærksom på min tarms krav.

Jeg havde én eneste ven, som jeg kunne betro mine inderste tanker. Han havde forståelse for, hvad der bydes en sømand. Efter et natskift, hvor ingen af os havde sagt et kvæk, kunne vi rave ned i vores lukaf og give hinanden et knus, inden vi i kor sagde "godnat", omend det var morgen. Det styrkede ihvertfald mit skøre ego. Vi vekslede ikke mange ord, men engang sagde jeg "Tal til mig". "Gu vil jeg ej. Driver du gæk med mig?", sagde han. "Åh, brug dog ikke sådan en ed" var mit svar. Jeg forstod ikke et hak, så jeg lagde ham på is og havde ikke lyst til at se det fæs ansigt mere den dag.

Kokken, som var en kvinde, havde sin datter Irma med ombord, fordi hendes ex ikke kunne tage sig af hende. Det lille nor havde den smukkeste boa, som hun var meget øm over. Hendes fans, kaptajnen og andenstyrmanden jog hende ofte ud på dækket for at lege. Så hinkedes der, hvis havet var stille, mens man hørte skibshunden Luf gø. Luf havde sit bo i redningsbåd 1. Da vi nåede til Gibraltar var der så smukt et vy. Det var den sommer, vi så OL i kabyssen. Da Danmark vandt guld i 110 m hæk, hørte jeg et råb så højt fra os sømænd, mens kokkekvinden hældte en dl fløde i sovsen. Vi fik ål til middag den dag.

Styrmandseleven ville egentlig mere end sømandslivet. Når han ikke var på vagt, sad han og skrev på sit CV. Der var han i sit es. Jeg sagde engang til ham "Beting dig en løn på mindst 30.000". Han drømte om en fremtid i PR-branchen.

Lille Irma gik i skole over radioen. Hendes lærer, Bøje havde flere sejlende elever, og han gav dem sommetider nogle underlige opgaver. Irma sagde engang til mig "Bøje vil have jeg skal skrive et essay hvor ordene "pomps" og "ab" indgår. Det er da umuligt!" "Ja" sagde jeg. "Skal vi ikke sammen skrive en lex Bøje, hvor § 1 lyder "Bøje må ikke stille underlige eller umulige opgaver"?" Det blev vi enige om at gøre næste dag.